Om mig
Jeg er uddannet psykolog med praksisuddannelse (tidligere kaldet autoriseret psykolog) fra Aalborg Universitet i 2019. I min praksis lægger jeg vægt på at møde mennesker med nærvær, faglighed og respekt. For mig handler psykologisk arbejde om at forstå det menneske, der sidder overfor mig – og skabe et trygt rum, hvor der er plads til refleksion, udvikling og forandring.
Jeg har gennem flere år arbejdet beskæftigelsesfagligt med mennesker i arbejdslivet med særligt fokus på trivsel, udvikling og psykisk arbejdsliv. Min erfaring spænder fra rollen som intern organisationspsykolog til at arbejde med indsatser for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet - med komplekse psykiske og sociale udfordringer.
I mit arbejde har jeg mødt mange mennesker med vidt forskellige udfordringer, livssituationer og forudsætninger. Det har givet mig en bred erfaring med blandt andet stress, angst, belastningsreaktioner, lavt selvværd, livskriser, relationelle udfordringer samt udfordringer relateret til identitet, selvforståelse og følelsen af at miste fodfæste i hverdagen.
Fra mit arbejde som organisationspsykolog, har jeg erfaring med ledelsessparring og supervision af medarbejdergrupper i arbejdskontekster med høje følelsesmæssige krav og hvor relationelt arbejde, faglighed og mental belastning er centrale vilkår.
Jeg har desuden en særlig specialisering i arbejdet med mennesker med autisme og ADHD, hvor mit særlige fokus er på forståelse af individuelle forudsætninger, struktur, belastningsreaktioner og udvikling af bæredygtige strategier i hverdagen – med målet om at skabe mere ro, overskud og balance.
2022-2026 - Aalborg Kommune
Ansat som beskæftigelsesfaglig psykolog ved Aalborg Kommune med særlig specialisering i voksne med autisme og ADHD. Samarbejder med virksomheder for at skabe gode rammer for mennesker på kanten af arbejdsmarkdet.
2019-2022 - Frederikshavn Kommune
Ansat som intern organisationspsykolog på SOSU-området i Frederikshavn kommune. Fokus på forebyggelse af sygefravær, ledelses- og medarbejderudvikling, samt supervision af personalegrupper med høje følelsesmæssige krav. Herunder implementering af kollegial sparring på tværs af organisationen.
2018 - Aalborg Universitet
Uddannet cand.psych fra Aalborg universitet med speciale indenfor arbejds- og organisationspsykologi.
Udgivelser:
2020 - Artikel om danske lederes oplevelse af at modtage coaching. Læs artiklen her.
CV
Metoder og tilgange er funderet i kognitiv adfærdsterapi og narrativ praksis.
Systemisk tilgang, hvor fokus er på samspillet mellem individ, relation og rammer.
Indblik i diagnoser og psykiatri.
Jeg anvender visuelle metoder til procesfacilitering for at understøtte refleksion, dialog og udvikling.
Metoder og tilgange
Praksisuddannelse for psykologer – gennemført som led i den psykologfaglige udvikling med fokus på anvendelse af teori i praksis, refleksion og faglig forankring.
Neurodiversitet i beskæftigelsesregi v/ Catrine Madsin - Dansk Psykolog Forening
The Science of Well-Being v/ Laurie Santos - Yale University
Kurser og efteruddannelse