Individuelle samtaleforløb
Individuelle samtaleforløb tilbydes til dig, der oplever stress, belastning, angst, bekymringstendens, livsforandringer eller andre personlige udfordringer, som påvirker din trivsel og hverdag.
Samtalerne tager udgangspunkt i din aktuelle situation og har fokus på at skabe overblik, forståelse og nye handlemuligheder. Det kan handle om at håndtere pres og belastning, arbejde med tankemønstre og følelser, styrke relationer eller finde retning i perioder med forandring og usikkerhed.
Målet er at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til refleksion, udvikling og støtte til at skabe en mere bæredygtig balance i livet.
Jeg har arbejdet flere år med individuelle samtaleforløb, og har et bredt indblik i forskellige problemstillinger.
Fra mit arbejde som intern psykolog på SOSU-området, har jeg særlig erfaring med at arbejde med mennesker, der yder omsorg for andre, og som ofte står i følelsesmæssigt krævende roller med høje forventninger til sig selv og deres omgivelser. Det kan være udfordringer relateret til belastning, grænsesætning, ansvarsfølelse, omsorgstræthed, stress og balancen mellem egne behov og hensynet til andre.
Fra min erfaring som beskæftigelsesfaglig psykolog er jeg stødt på mange livshistorier og kriser, hvilket har givet mig bred erfaring til at arbejde med mange forskellige aspekter af livet og psykiske udfordringer.
Min erfaring på området
Omsorgstræthed.
Angst.
Depression.
Stress og belastning.
Livsforandringer.
Relationelle udfordringer.
Psykisk mistrivsel relateret til ledighed eller jobafklaring.
Skam, skyld og selvkritik.
Pårørendebelastning.
Bekymringstanker og rumination.